SGIS reference: sgis-001387
Abstract
Danmarks Dybdemodel (DDM) er en digital bathymetrisk model med middeldybder, som dækker Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ). Modellen har en opløsning på 50 meter, og er baseret på en samling af hydrografiske opmålinger og andre kilder. Det er vigtigt at bemærke, at Dybdemodellen ikke må anvendes til navigation.
Oprindelse og datakvalitet Danmarks Dybdemodel (DDM) version 2.0 er fremstillet i et kvadratnet med 50x50 meter celler. Modellens horisontale datum er Lambert Conformal Conic (LCC) projektion på ETRS89 ellipsoiden (EPSG:3034). Det vertikale datum er Mean Sea Level (MSL), defineret af Klimadatastyrelsens DKSML(2022) (EPSG:10547). Modellen er geografisk afgrænset af Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ) og kystlinjen generaliseret i skala 1:100.000.
For hver celle i modellen er der en tilhørende dybdeværdi, som beregnes ud fra følgende metode:
Dybder fra moderne opmålinger prioriteres over historiske datakilder. I version 2.0 er der integreret data fra nye teknologier såsom satellitbåren bathymetri og flybåren laser (Lidar), hvilket især har forbedret dækningen i lavvandede områder nær kysterne. Derudover er data fra Crowdsourced Bathymetry inkluderet, hvor dybdedata indsamles fra skibe, der allerede opererer på havene, hvilket har forbedret dækningen på dybere vand.
Den repræsentative middeldybde for hver celle beregnes ved at tage middelværdien af alle dybder fra de prioriterede datakilder i den pågældende celle. Hvis der ikke findes tilstrækkelige dybdedata i et område, estimeres dybderne ved interpolation. I denne version er mængden af interpolerede data reduceret med cirka 5 %, hvilket betyder, at flere områder nu er baseret på faktiske målinger frem for estimater.
Modellen er nu harmoniseret i ét samlet vertikalt datum, hvilket reducerer uoverensstemmelser mellem forskellige datasæt og eliminerer store spring mellem data. Dybderne er estimeret ved hjælp af middelværdier og interpolation og er derfor ikke beregnet til navigationsbrug. De oprindelige dybder distribueres ikke sammen med modellen, men kilderne er beskrevet i de tilhørende informationslag, inklusive oplysninger om opmålingstidspunktet, hvilket kan give en indikation af datakvaliteten.
Purpose
Purpose not provided.
Access and Constraints
No explicit access constraints provided.
Access Endpoints
WMS
- ddm_50m_dybde - OGC:WMS ddm_50m_dybde
Related Leaves
No leaf links matched automatically from current realisations.
Classical Theme Tags
No ISO/INSPIRE tags matched from subjects.
Source Metadata
- DMP ID:
urn:dmp:ds:danmarks-dybdemodel